Indretningstips til badeværelset

Badeværelset er ét af de rum, mange af os ikke skænker en tanke, når det kommet til indretning. Det er dog en en skam, da badeværelset faktisk er et utroligt vigtigt rum i hjemmet. Derfor kan det godt betale sig at skabe en hyggelig atmosfære derude. Hvordan gør man så det? Det kan du blive klogere på ved at læse med her.

Pynt på badeværelset

Pynt hører til på badeværelset, hvis du altså vel og mærke gerne vil skabe et hyggeligt ét. Det pynt du kan bruge på badeværelset adskiller sig dog lidt fra de pyntegenstande du måske bruger i din stue eller i dit soveværelse.

Funktionalitet og æstetisk går hånd i hånd på badeværelset, derfor er en genstand som en pyntestige oplagt at bruge. En flot pyntestige kan skabe dynamik i rummet, men kan samtidigt også bruges til at hænge håndklæder på. Pyntestiger kan fås i mange forskellige farve og materialer. Sørg for at vælge en pyntestige i et materiale, der kan holde til badeværelsets fugtige miljø.

Planter er skønne, men få planter trives ude på badeværelset. Det skyldes ofte mangel på lys og de meget skiftende temperaturer. Med falske planter har du ikke det problem og de kan sagtens skabe et organisk udtryk i rummet, selvom de ikke er rigtige.

Tænk i farvetemaer

Et badeværelse kan hurtigt komme til at se rodet ud. Der hænger håndklæder, badeforhæng, måtter og der står bøtter og tuber fremme. Hvis alle disse elementer er i forskellige farver, kan det være svært at skabe sammenhæng i rummet.

Derfor er det en god ide at lade tingene matche så vidt det er muligt, vel og mærket. Køb håndklæder, måtter og badeforhæng i matchende farver og stil bøtter og tuber væk i skabe, hvis det er muligt.