Inspiration: Gør noget ekstra ud af butiksindretningen

At have og drive en butik handler ikke om at lokke penge ud af folk én gang. Du vil gerne have dem til at komme igen, og derfor skal det være en god oplevelse at komme ind i butikken. Vi har derfor her samlet nogle gode råd til, hvordan du optimerer din butiksindretning, så du sælger mere og samtidig får det hele til at se mere professionelt ud.

Plakatlister

Mange butikker benytter sig af plakater på den ene eller anden måde. Det er en god måde at informere folk, men når de hænger i luften, bliver de nemt flossede i siderne, samtidig med at de flagrer en del. Med plakatlister kan du fuldende udtrykket og sikre dig, at du ikke oplever førnævnte problemer, når du vil informere dine kunder.

Placer dine bedste produkter strategisk

Selvom du naturligvis gerne vil sælge alt, du har i butikken, så er der nogle produkter, som du tjener mere på end andre. Dem skal du placere strategisk foran i butikken, så det er det, kunderne møder, når de træder ind i butikken. Derudover skal du sikre dig, at det er i øjenhøjde, så man hverken skal bukke sig eller stå på tæer, når man skal inspireres af det.

Skab et labyrintdesign i din butik

Du kender det fra store butikker som Normal og IKEA. Her skal du igennem hele butikken, før du kan få lov at komme frem til kassen, og det er helt bevidst. Du vil nemlig blive eksponeret for samtlige produkter i butikken, inden du når udgangen, hvilket i sidste ende betyder, at du køber mere.