3 effektive tips til vinduespudsning

Det er ikke altid så nemt at pudse vinduer. Især når du ikke lige ved helt hvordan. Det kan være svært at få dem helt rene og undgå striber. Det kan også være ekstremt frustrerende at stå og gnubbe kalkpletter af ruden bagefter.

Nogle steder er der rigtig meget kalk i vandet og det gør vinduespudsningen til lidt af en udfordring. Den professionelle vinduespudser bruger et rentvandsanlæg med vandfiltre for at få det bedste vand.

Tip 1: Brug rent vand

Din teknik kan sagtens være rigtig, men hvis vandet er fyldt med kalk, så er det utroligt svært at pudse vinduerne så de bliver flotte. Når de tørrer vil der opstå pletter eller striber af kalk, som kan være svære at få af.

Hvis du du har en kondenstørretumbler, så kan du bruge vandet herfra. Det er helt kalkfrit. Eller må du investere i et system der kan rense vandet.

Tip 2: Anskaf det rigtige udstyr

Du bør pudse vinduerne cirka hver anden måned. Det kommer selvfølgelig an på hvor beskidte de bliver. Udvendigt bliver de ofte mere beskidte alt efter hvor du bor. I børnefamilien er der ofte aftryk på ruderne der kræver en omgang.

Det bedste resultat opnår du med en god skraber, en indvasker og et rent viskestykke. Mange glemmer indvaskeren. Den er vigtig.

Tip 3: Opskrift til sæbevand

Drop de smarte rengøringsmidler til vinduer. Lav i stedet en blanding af koldt vand, opvaskemiddel og salmiakspiritus. Det er både billigere og mere miljøvenligt end de midler du kan købe i supermarkedet.

Blandingsforhold: 5 liter vand, 1 spiseske opvaskemiddel, en halv hætte salmiakspiritus.

Salmiakspiritus opløser snavs og du kan undgå kalkpletter ved at tilsætte lidt eddike i vandet. Undgå at bruge skureprodukter på genstridige pletter og snavs. Det vil ridser vinduerne.